
Læsetid: 2 min • Michèle Marie Holm • 4. november 2025
Har vi glemt, hvad pauser gør for os?
Selv få minutters pause kan gøre en forskel.
Pause-skam et nyt ord, men et gammelt problem.
Har du hørt om det? Og er vi som arbejdspladser og mennesker nået dertil, hvor vi føler skyld over at holde en pause? Selv når vi har brug for den?
Forleden sagde en deltager efter en meditation hos os, at hun næsten ikke kunne nyde roen, fordi hun kunne høre kollegerne arbejde videre.
Hun følte sig tarvelig, fordi hun holdt en pause.
Det er en fortælling, vi hører igen og igen: Vi vil gerne præstere, men vi har glemt, at pauser er en forudsætning for at kunne præstere.
Hvorfor følespauser forkerte? Og hvorfor er de faktisk nødvendige?
Krop og sind har brug for restitution flere gange om dagen. Ikke kun om aftenen. Ikke kun i weekenden. Men midt i arbejdsdagen, hvor hjernen er på overarbejde, og beslutningstræthed begynder at melde sig.
Hvis vi kun tillader os selv at holde pause, når alle andre gør det, risikerer vi at løbe tør for energi langt før arbejdsdagen er slut, og i værste fald brænde ud.
Selv få minutters pause kan gøre en markant forskel:
- 5 minutters ro med lukkede øjne
- Et par dybe vejrtrækninger
- En lille gåtur
- En tur op og ned ad bagtrappen eller ud til kaffemaskinen
- En kort guidet meditation, der nulstiller nervesystemet
Pauser behøver ikke være store for at skabe stor effekt.
Vi tænker bedre, når vi ikke forsøger så hårdt
En af mine yndlingshistorier handler om Niels Bohr.
Han prioriterede sine pauser næsten lige så højt som sit arbejde, selv på de travleste dage. Pausen var ikke et afbræk fra det vigtige. Den var en del af det vigtige.
Zetland har skrevet en fremragende artikel om netop dette:
Vi lever i “træthedssamfundet”. En løsning? Niels Bohrs metode.
Vi har brug for pauser. Ikke som en luksus, men som en del af fundamentet for sundt arbejdsliv, mental klarhed og stærk performance.
Forfatter
Michèle Marie Holm kombinerer meditation med forretningsekspertise. Inspireret af mindfulness fra en ung alder, blander Michèle praktiske strategier med fokus på balance og velvære. Hendes mission er at hjælpe professionelle med at opbygge bæredygtige, stressfri karrierer, samtidig med at de dyrker indre ro og klarhed.


