WEBREATHE handler om, at trække vejret, holde en pause og få fornyet fokus til jobbet, dagen og livet
WEBREATHE instruktører
Vi ved, at mennesker har forskellige behov og præferencer, når det kommer til meditation. Derfor samarbejder vi med en lang række af dygtige og erfarne meditationsinstruktører, der hver især tilbyder forskellige tilgange og teknikker. Alle har de mange års erfaring og hjælper jer til den bedste oplevelse.
Vores primære fokus er guidede meditationer for begyndere, da det typisk skaber størst engagement og effekt i arbejdslivet. Instruktørerne er nøje udvalgt og vant til at skabe trygge og afslappede rammer – altid med respekt for den enkelte deltager og virksomhedens behov.

Mentale pauser der mærkes med meditation bevægelse og fokus
Benedicte Due – Meditations, mindfulness- og positiv tænkning instruktør for WeBreathe
Benedicte har i flere år guidet korte, enkle og praktiske meditationer i virksomheder med stor effekt. Hendes tilgang er jordnær, tilgængelig og leveret med et glimt i øjet, hvilket skaber et trygt rum, selv for dem, der aldrig har prøvet meditation før. Medarbejderne fortæller, at de oplever mindre stress, træffer bedre beslutninger og opnår en bedre balance mellem arbejde og privatliv gennem hendes ugentlige “Brain Breaks”.
I sin undervisning kombinerer Benedicte klassisk meditation med praktiske tips fra mindfulness og compassion. Hun benytter ofte meditation i bevægelse, hvor blide og nemme bevægelser hjælper kroppen ind i en naturlig hviletilstand, hvilket gør det lettere bagefter at finde ro i stilheden. Derudover underviser hun i positiv tænkning, der handler om at blive ven med sine tanker for at reducere bekymringer og tankemylder, så der skabes plads til mere kreativitet og nærvær. Når vejret tillader det, tager Benedicte også gerne meditationen med udenfor, hvor naturens ro understøtter oplevelsen. Hendes sessioner kræver ingen forkundskaber; alle kan være med og finde fornyet fokus i en travl arbejdsdag.
Meditation for ro og balance
Lina Junker – Meditationsinstruktør for WeBreathe
Lina Junker er meditationsguide og healer. Som særligt sensitiv har hun selv mærket behovet for en blidere vej i livet, og det blev begyndelsen på Lycka Healing, hvor hun i dag hjælper mennesker med at finde indre ro, nærvær og styrke.
Lina har over tre års erfaring med at guide gruppemeditationer, fra kortesessioner til mellemlange forløb og heldags workshops, med positiv feedback og stort udbytte for deltagerne. Linas baggrund som dyrlæge har givet hende en særlig forståelse for naturensrytmer og det ikke-sproglige i os alle.
Hun tror på, at ro og nærvær er noget, vi kan træne, og at det styrker både trivsel, samarbejde og arbejdsglæde. Hun tilbyder guidede meditationer til virksomheder, der ønsker at skabe ro, nærvær og balance i en travl arbejdsdag. Hendes meditationer tilpasses den enkelte arbejdsplads og kan både fungere som en pause i hverdagen eller som del af et større trivselsforløb.


Styrk kontakten til kroppen med meditation
Marie Hauge Jensen – Meditationsinstruktør for WeBreathe
Marie Hauge Jensen er uddannet meditationslærer med speciale i zenbuddhistisk psykologi. Hun har studeret hos internationale lærere gennem fem år og er aspirant i “Order of Interbeing” en zenbuddhistisk orden grundlagt af Thich Nhat Hanh.
Med mange års erfaring i stress og krisehåndtering har hun udviklet en enkel og effektiv meditationsteknik “BREMS” i samarbejde med sundheds- og fagprofessionelle.
“BREMS” er et lavpraktisk redskab, som alle kan lære at bruge i hverdagen, og som hjælper med at skabe ro i kroppen og klarhed i hjernen.
For nogle kan det være svært at meditere. Særligt på arbejdet. Vi ved, at det er godt med ro, men vi “magter” det ikke rigtigt. Marie tager kærligt hånd om denne udfordring. Hun vil gøre meditation til en naturlig del af hverdagen uden at det føles som endnu en opgave.
Meditations- og åndedrætsvejleder
Allan Muff – Meditations- og awareness instruktør for WeBreathe
Allan Muff er en erfaren meditations- og åndedrætsvejleder, der har dedikeret mange år til at udforske og formidle visdom inden for meditation. Med en baggrund som serieiværksætter og psykisk healer fokuserer Allan på bevidsthedens – awareness – som det centrale element i meditationen.
Meditationsformen er Awareness Meditation. Han mener, at ægte meditation handler om at falde ind i en væren af fuld opmærksomhed, hvor man oplever livet i nuet, fri for fortidens og fremtidens distraktioner.
Allan tilbyder Awareness Meditation, guidede meditationer og workshops, der hjælper deltagerne med at finde indre ro og fred gennem bevidsthedens tilstedeværelse. Gennem sin coaching og rådgivning, både i erhvervslivet og for privatpersoner, søger Allan at inspirere andre til at leve i overensstemmelse med deres sande identitet og finde indre fred.
Med Allan Muff får man ikke blot en meditationsvejleder, men en guide til en dybere forståelse af livet og bevidsthedens kraft.


Åndedrætsmeditation
Thomas Elnegaard – Meditations-, breathe work og yoga instruktør for WeBreathe
Thomas er åndedrætscoach, meditationslærer og en erfaren yogaunderviser. Med åndedrættet som omdrejningspunkt guider han deltagerne til ro, nærvær og ny energi, på en måde, der hurtigt kan mærkes, også i en travl arbejdsdag.
Han har undervist siden 2018 og har haft sin egen daglige meditationspraksis i mere end 15 år. Med en baggrund som eksportingeniør og adskillige stillinger indenfor internationalt salg senest som Global Product Manager ved Thomas, hvordan stress og pres opleves indefra i en travl organisation. Det gør hans praktiske tilgang både relevant og genkendelig, særligt for medarbejdere og ledere, der ønsker at skabe ro og klarhed midt i en krævende hverdag.
Thomas er kendt for sin varme, humoristiske og jordnære stil, hvor deltagerne føler sig trygge og set. Hans sessioner skaber en oplevelse af indre ro, klarhed og fornyet energi, som ikke bare føles i øjeblikket, men også som overskud på jobbet og privat.
Kom ned i gear med Awareness Meditation
Charlotte Carlsen – Meditationsinstruktør for WeBreathe
Charlotte er uddannet jurist, clairvoyant healer og under uddannelse til integral psykoterapeut. Hun har mange timer praktisk meditationserfaring og har derigennem på egen krop erfaret meditationens gavnlige virkninger.
Charlotte guider enkle meditationer, hvor fællesnævneren er en invitation til kontakt med dig selv, din krop og den ro, der findes i stilheden. Hendes tilgang er, at meditation er for alle; både dig, der har en fast spirituel praksis, og dig, der er helt uøvet.
I stedet for at fokusere på teknikker eller resultater, inviterer Charlotte sammen med Awareness Meditation dig til at læne dig ind i en naturlig værenstilstand. Det er en praksis, hvor bevidsthed i sig selv får lov at fylde – hvor stilheden og pausen ikke bliver et mål, men et hjem.


Styrk kontakten til kroppen med meditation
Katharina Cordes – Meditations- og yogainstruktør for WeBreathe
Katharina er ph.d. i psykologi, autoriseret psykolog, certificeret yin yoga-lærer og reiki-healer. Hun har i mange år faciliteret grupper i meditation, yoga og mindfulness og har hjulpet deltagerne med at reducere stress og mistrivsel, styrke kontakten til kroppen og være mere nærværende og til stede i nuet.
Katharina brænder for at gøre meditation jordnær, lettilgængelig og enkel. Hun tror på, at meditation kan se ud på mange måder, og at alle kan lære at meditere. Hun formår hurtigt at skabe et trygt rum, hvor alle oplevelser er velkomne, og hun understøtter denne inkluderende tilgang ved at give både en teoretisk forståelse og en erfaringsbaseret indføring i meditation.
Hendes tilgang til meditation er altid forankret i kroppen, og når Katharina guider, gør hun det fra hjertet med varme, åbenhed og autenticitet.
Meditation for trivsel og teamforbindelse
Nana Cecilie Halmsted Kongsholm – Meditations- og yogainstruktør for WeBreathe
Nana Kongsholm er en erfaren yoga- og meditationslærer, der specialiserer sig i at bruge åndedrætsøvelser og meditation til at reducere stress og fremme trivsel i arbejdsmiljøer samt efter lange dage ved skrivebordet.
Med en ph.d. i filosofi og bioetik sammen med igangværende forskning i mental sundhed og trivsel, forener Nana videnskabelig viden med en dybt personlig forståelse af, hvad der hjælper mennesker til at blomstre både individuelt og i grupper.
Med udgangspunkt i sin egen erfaring med at bruge yoga og meditation designer Nana praksisser, der beroliger både krop og sind, samtidig med at de styrker teamets samhørighed. Hun bringer empati, autenticitet og omsorg for sine elever i hver session.
Nana er kendt for sin beroligende stemme, sin humoristiske sans og sin jordnære og inkluderende tilgang, der gør spirituelle praksisser naturlige, moderne og tilgængelige. Deltagere beskriver ofte hendes sessioner som et trygt og imødekommende rum, hvor ro, forbindelse og fællesskab kan vokse.


Nyd stilheden med Awareness Meditation
Camilla Jensen – Meditationsinstruktør for WeBreathe
Camilla arbejder med meditation som en vej til bevidst nærvær, selvforståelse og indre ro, udover sit arbejde med digitalt produktdesign. Hun er uddannet holistisk coach og practitioner i De 3 Principper; en tilgang, der viser, hvordan vores indre liv skaber vores oplevelse, og hvordan ro allerede findes under overfladen, klar til at blive genopdaget.
Camilla faciliterer meditationer i virksomheder og til digitale platforme, hvor hun hjælper mennesker med at finde ro. Meditation en naturlig del af hendes eget liv, hvilket giver hendes guidninger et personligt og autentisk nærvær.
Camillas tilgang er blid, inkluderende og for alle – uanset erfaring. Med fokus på at guide deltagerne hjem til det, de allerede er, inviterer hun til et stadie af bevidsthed, hvor tanker og krop stilner, og alt, der er tilbage, er at være.
Meditation for øget sundhed og reduktion af stress
Simon Hünermund– Meditationsinstruktør for WeBreathe
Simon er autoriseret psykolog og ekstern underviser med mange års erfaring i at facilitere og undervise i meditation. Med sin baggrund i neuropsykologi har han en solid teoretisk forståelse for, hvordan meditation virker.
Han har anvendt meditation i forskellige sammenhænge bl.a. til at fremme mental sundhed, øge præstationsevne, mindske stress og lindre depressive symptomer.
Simon er kendt for sin evne til at formidle psykologiske begreber på en inspirerende og letforståelig måde, der gør meditation relevant og nærværende for deltagerne.
Han tilbyder skræddersyede meditationsforløb til både grupper og enkeltpersoner, tilpasset netop den organisation, han samarbejder med.

Et øjeblik for jeres velbefindende
Hos os finder du et varieret udvalg af meditationslærer og derfor også et bredt udvalg af meditationsformer. Ud fra dine præferencer matcher vi dig op med den rette meditationscoach. Det eneste du skal gøre er, at tilføje dine ønsker når du bestiller et meditationsforløb hos os. Så finder vi de rette instruktører der matcher de former for meditationer i ønsker i jeres virksomhed.

WEBREATHE er en pause i en travl hverdag der giver ro, glæde og fornyet fokus.
Kontakt os for et møde om hvad vi kan gøre for jer. Du vil bliver overrasket over hvor nemt og rart det er.
Kontakt os for at bestille et meditationsforløb eller et møde i dag!

